Brug din telefon, når den er låst
Du kan bruge visse funktioner på telefonen, når den er låst, uden at skulle skrive pinkoden til
logon.
Hvis du vil aktivere telefonen, skal du trykke på tænd/sluk-tasten.
Besvar et opkald
Hvis din telefon er låst, når nogen ringer til dig, skal du stryge opad og trykke på Besvar.
Få vist dine beskeder
Tryk på tænd/sluk-tasten, og stryg nedad fra toppen af skærmen.
Åbn kameraet
Hvis du tilføjer en genvej til kameraet i handlingscentret, kan du hurtigt aktivere kameraet,
når din telefon er låst. Tryk på tænd/sluk-tasten, stryg nedad fra toppen af skærmen, og tryk
på Kamera.
Hvis din telefon har en kameratast, skal du trykke på kameratasten.
Skift lydprofil for indgående opkald
Tryk på tænd/sluk-tasten, og tryk på en lydstyrketast på siden af telefonen. Tryk derefter på
lydstyrkevælgeren øverst på skærmen.
Slå Bluetooth fra
Tryk på tænd/sluk-tasten, stryg nedad fra toppen af skærmen, og tryk på Bluetooth. Hvis
Bluetooth-ikonet ikke er synligt, skal du trykke på Udvid.
Tænd lygten
Tryk på tænd/sluk-tasten, stryg nedad fra toppen af skærmen, og tryk på Lommelygte. Hvis
lygteikonet ikke er synligt, skal du trykke på Udvid. Du slukker lygten ved at trykke på
Lommelygte. Lygten understøttes ikke af alle telefoner. Du kan finde oplysninger om
tilgængelighed på www.microsoft.com/mobile/support/wpfeatures.
Sæt musik på pause, fortsæt afspilningen eller spring til en anden sang
Brug betjeningselementerne til musikafspilleren, der vises øverst på skærmen.
Tip! Hvis du hører radio, kan du også bruge musikknapperne på låseskærmen til at skifte
station eller slå lyden fra. FM-radio understøttes ikke af alle telefoner. Du kan finde
oplysninger om tilgængelighed på www.microsoft.com/mobile/support/
wpfeatures.
Åbn Cortana
Hvis din telefon har Cortana, skal du trykke på og holde søgetasten for at åbne Cortana.
Cortana er ikke tilgængelig i alle områder og på alle sprog. Du kan få oplysninger om de
understøttede områder og sprog på www.microsoft.com/mobile/support/
cortanaregions.